Egtved strømper

På tæerne for dansk erhvervsliv siden 1931

Opgaven

Der er aldrig rigtig blevet slået på tromme- eller nethinder for Egtved strømpen i dens 80 år gamle liv. Den har passet sig selv - og er støt, og naturligvis, roligt, blevet den mest brugte business-strømpe i Danmark. Opgaven var en kampagne, der skulle cementere den aldrende strømpes allerede eksisterende konservative og høflige gestus.

Løsningen

Der er nogle, der synes, at Egtved Strømper er konservative. Det har de fuldstændig ret i. Det er ofte befriende og afvæbnende at bekende kulør. Et selvironisk selling point, der viser overskud og selvindsigt. Vi lavede, på baggrund af indsigter omkring strømpe-købs-konventioner i tøjbutikker, også et internt ben i kampagnen; en fin strømpefolder, der kunne minde ekspedienterne om, at Egtved Strømper var gangbare. Den lignede en sok og var stoppet med viden.

 

80 år og stadig stram i masken.