Handels- & leveringsbetingelser

Med mindre andet er aftalt er følgende betingelser gældende:

Priser

Tilbud og overslag er gældende seks måneder fra tilbudsdato og alle priser er eksklusiv moms. Priserne er baseret på overholdelse af produktionsplan. I modsat fald er vi berettiget til at fakturere for ekstraomkostninger. Prisen inkluderer én korrektur med tilhørende rettelser af evt. fejl. Ændringer modtaget efter igangsætning af rentegning/teknisk produktion vil blive faktureret særskilt.

Levering

Levering kan kun finde sted efter kundens godkendelse af grundmaterialet. Forsinkelser, der skyldes kundens manglende aflevering af materiale og godkendelse, er vi ikke ansvarlig for. Betaling Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Hvis en ordre er under proces i mere end én måned, er vi berettiget til a conto fakturering af det allerede udførte arbejde.

Rettigheder

Ophavsretten til det udarbejdede kommunikationsmateriale tilhører Campfire & co. I et løbende samarbejde har kunden brugsretten. Men tredjemands rettigheder til modeller, fotos, melodier m.v. kan indskrænke den frie brug af materialet. Fotos, tegninger og andet materiale, som vi har modtaget af kunden, returnerer vi efter aftale.

Ansvar

Vores ansvar for fejl begrænser sig til fakturabeløbet for den pågældende opgave og dækker ikke dens evt. følgevirkninger. Vi kan ikke drages til ansvar for fejl, der fremgår af det prøve- og korrektur materiale, som kunden har haft til godkendelse.